Senest opdateret i januar 2024
Tak fordi du besøger (en af) Schindler-koncernens/Schindler Holding Ltd.’s og/eller dertil knyttede selskabers ("Schindlers") hjemmesider ("Hjemmesider") og for din interesse i Schindlers produkter og services.
For adgang til og brug af Schindlers Hjemmesider gælder følgende generelle betingelser ("Generelle Betingelser"), vores databeskyttelsesmeddelelse og cookie-meddelelse samt gældende lovgivning.
Når du tilgår og klikker rundt på Hjemmesiderne, accepterer du automatisk disse generelle betingelser uden begrænsninger eller forbehold. Du må kun bruge Hjemmesiderne og de services, der tilbydes på Hjemmesiderne, hvis du overholder gældende lovgivning og disse generelle betingelser. Hvis du ikke kan acceptere disse generelle betingelser, skal du ikke fortsætte med at bruge Hjemmesiderne.
Schindler indestår ikke for, at Hjemmesiderne eller indhold derpå altid vil være tilgængeligt eller uden afbrydelser. Der gives midlertidig adgang til Hjemmesiderne. Vi kan helt eller delvist afbryde, fjerne, indstille eller ændre Hjemmesiderne uden yderligere varsel. Vi hæfter ikke over for dig, hvis Hjemmesiderne ikke er tilgængelige i en periode, uanset årsag. Vi tager ikke ansvar for oplysninger, der videregives via Hjemmesiderne, og vi kan ikke garantere, at e-handel eller elektronisk kommunikation er fuldstændig sikkert.
Det indhold og de oplysninger, der postes på Hjemmesiderne, er udelukkende til orientering for dem, der måtte være interesserede. Oplysninger om produkter og services kan have relevans for begrænsede områder eller markeder. En henvisning til et produkt eller en service på Hjemmesiderne betyder ikke, at det pågældende produkt eller den pågældende service er, forbliver eller vil være tilgængelig i dit område.
Du må kun bruge Hjemmesiderne til lovlige formål. Du må ikke bruge Hjemmesiderne på en måde, (i) der er i strid med gældende love og regler, (ii) der er ulovlig eller strafbar eller har et ulovligt eller strafbart formål eller resultat, (iii) der har til formål at skade eller forsøge at skade mindreårige, (iv) der gør, at der sendes, bevidst modtages, uploades, downloades, bruges eller genbruges materiale, der ikke er i overensstemmelse med disse betingelser, (v) der gør, at der uopfordret eller uretmæssigt videregives eller fremsendes reklame- eller markedsføringsmateriale eller andre tilsvarende former for henvendelser (spam), (vi) der gør, at der bevidst transmitteres data, sendes eller uploades materiale, der indeholder virus, trojanske heste, spyware, adware eller andre skadelige programmer eller lignende computerkoder, der har til formål at have en negativ indflydelse på eller på anden måde udgøre en risiko for driften af software, hardware eller Hjemmesiderne.
Du må ikke forsøge at få uberettiget adgang til Hjemmesiderne, den server, hvorpå Hjemmesiderne er lagret eller enhver anden server, computer eller database, der er tilknyttet Hjemmesiderne.
Du forpligter dig ligeledes til ikke at gengive, mangfoldiggøre, kopiere eller videresælge en del af Hjemmesiderne i strid med bestemmelserne i disse generelle betingelser, til ikke uberettiget at tilgå, påvirke, beskadige eller skabe driftsmæssige problemer for del af Hjemmesiderne, udstyr eller netværk, hvorpå Hjemmesiderne er lagret, software, der bruges til at levere Hjemmesiderne, eller udstyr, netværk eller software, der ejes eller bruges af en tredjepart.
Det indhold og de oplysninger, der postes på Hjemmesiderne, må ikke anses for et tilbud fra Schindlers side. Schindler forbeholder sig udtrykkeligt ret til at afvise enhver anmodning om et tilbud fra Schindler, der fremsættes på grundlag af indholdet på Hjemmesiderne. Der kan ikke og må ikke afgives bestillinger på Schindlers produkter via Hjemmesiderne.
Schindler fraskriver sig i videst muligt omfang ethvert ansvar for tab, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med adgang til og/eller brug af Hjemmesiderne.
Schindler hæfter under ingen omstændigheder for hændelige eller indirekte tab eller for følgetab, tab af avance, forventede besparelser, tab af data, driftstab, tab af goodwill, krav om erstatning fra tredjemand, erstatning som følge af forsinkelser eller pønalt begrundet erstatning.
Schindler er især ikke ansvarlig for tab, der forårsages af virus, der kan inficere dit computerudstyr eller andre ejendele som følge af brug af, adgang til eller download af materiale fra Hjemmesiderne. Hvis du vælger at downloade materiale fra Hjemmesiderne, er det for egen risiko.
Selvom Schindler gør sig umage for at sikre, at indhold og oplysninger er korrekte og opdaterede, kan der være unøjagtigheder eller skrivefejl. Indhold og information, der postes på Hjemmesiderne, stilles til rådighed som det nu er og forefindes og i det omfang, at det er tilgængeligt, uden nogen form for garanti eller indeståelser. Schindler giver ikke nogen form for udtrykkelig eller stiltiende garanti, herunder garanti for, at Hjemmesiderne er gode eller egnede til et bestemt formål, i det omfang det er tilladt ved lov.
Schindler giver ikke nogen form for udtrykkelig eller stiltiende garanti for, at indhold eller information, der postes på Hjemmesiderne, er rettidig, korrekt, fuldstændig eller til rådighed.
Schindler giver ikke nogen form for udtrykkelig eller stiltiende garanti for, at Hjemmesiderne er teknisk tilgængelige, formålstjenelige eller fejlfri.
Schindler giver ikke nogen form for garanti for, at din brug af indhold eller information, der postes på Hjemmesiderne, ikke krænker tredjemands rettigheder.
Kopiering af Hjemmesiderne og deres indhold er forbudt. Schindler er ejer eller licenstager af alle immaterielle rettigheder til Hjemmesiderne og det materiale, der offentliggøres på Hjemmesiderne. De værker, varemærker, logoer, servicemærker og forretningsnavne, der vises på Hjemmesiderne, er registrerede og beskyttet af ophavsretlig lovgivning og ophavsretlige traktater overalt i verden.
Adgang til Hjemmesiderne giver ikke automatisk ret til at kopiere eller bruge Schindlers immaterielle rettigheder. Misbrug af indhold, værker eller information, der postes på Hjemmesiderne, og uberettiget gengivelse, retransmission eller anden brug af en del af Hjemmesiderne kan krænke Schindlers eller tredjeparters ophavsrettigheder, varemærker, privatliv og andre rettigheder og er ikke tilladt.
Du må ikke bruge nogen del af Hjemmesiderne til kommercielle formål uden først at få tilladelse dertil fra Schindler eller vores licensgivere. Anmodninger om tilladelse til gengivelse eller retransmission kan rettes til post.dk@schindler.com.
Hjemmesiderne kan indeholde tredjepartsindhold eller links til andre hjemmesider. Schindler har ikke råderet over sådanne hjemmesider, og du tilgår tredjepartshjemmesider for egen risiko. Links fra Hjemmesiderne til andre hjemmesider er udelukkende tiltænkt som en hjælp. Schindler har ikke gennemgået tredjeparters hjemmesider eller hjemmesider, der indeholder links til Hjemmesiderne. Schindler er ikke ansvarlig for indhold på sådanne eksterne hjemmesider eller andre hjemmesider, hvor der linkes til Hjemmesiderne.
Schindler er ikke ansvarlig for, at sådanne eksterne hjemmesider og ressourcer er tilgængelige og indestår ikke for og er ikke ansvarlig for indhold, produkter eller andre materialer, der er tilgængelige fra sådanne hjemmesider. Framing, deep-linking, scraping mv. af Hjemmesiderne er ikke tilladt, og Schindler er ikke ansvarlig for sådanne handlinger. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du læse mere i vores databeskyttelsesmeddelelse.
Internettet er generelt ikke et sikkert miljø. Du anerkender, at internettet er et åbent netværk og kan tilgås af alle. Schindler behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du læse mere i vores databeskyttelsesmeddelelse.
Vi indsamler oplysninger om din brug af Hjemmesiderne ved at bruge cookies. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om cookies og din mulighed for at slå cookies til eller fra, kan du læse mere i vores cookie-meddelelse.
Der kan gælde særlige vilkår for adgang til og brug af visse sider eller dele af Hjemmesiderne. De forskellige vilkår skal supplere hinanden. I tilfælde af uoverensstemmelse gælder særlige vilkår forud for disse generelle betingelser.
Schindler kan på enhver måde, til enhver tid, af enhver årsag uden forudgående varsel og efter eget skøn ændre, tilføje eller på anden måse opdatere disse generelle betingelser. Du accepterer sådanne ændringer og er bundet af de reviderede generelle betingelser, når du bruger Hjemmesiderne.
Hvis vi bliver opmærksomme på, at du ikke har overholdt de generelle betingelser, kan vi til enhver tid og uden varsel straks foretage afhjælpning, herunder forhindre dig i at bruge de services, der tilbydes af Schindler og fjerne information, data og indhold, som du placerer på Hjemmesiderne. Hvis vi lider skade som følge af din manglende overholdelse, kan vi efter eget valg søge at opnå erstatning fra dig.
Med forbehold for ufravigelige lovbestemmelser skal enhver tvist, der opstår som følge af eller i forbindelse med brug af Hjemmesiderne, afgøres i overensstemmelse med dansk ret ved Retten i Glostrup som eksklusivt værneting.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende disse generelle betingelser, kan du kontakte os på:
Industriparken 16
2750 Ballerup
Telefon: +45 70131060
E-mail: post.dk@schindler.com