Vi har konstrueret Schindler 3000 Plus til at være fleksibel på alle måder, så den passer perfekt ind i din bygning. Den er skræddersyet til vidt forskellige anvendelser i bymæssige rammer og vil friske din bygning op samt øge dens værdi og funktionalitet.
Vi har konstrueret Schindler 3000 Plus til at sikre stabil, støjsvag og økonomisk drift gennem hele elevatorens lange livscyklus, til hver anvendelse og i alle miljøer.
Drevsystemer med variabel frekvens leverer perfekt styret kraft til drevmaskiner og dørdrev, hvilket forlænger komponenternes levetid og øger energieffektiviteten. Vores ophængnings- og drivmidler er lette og langtidsholdbare og muliggør indsættelsen af mindre trækmaskiner og dermed reduceret energiforbrug samt mindre støj og vibrationer i kabinen.
Vi har konstrueret Schindler 3000 Plus til at passe perfekt ind i eksisterende bygninger. Fleksible kabinemål optimerer kabinestørrelsen i den eksisterende skakt, og med det store udvalg af dørtyper og den millimeternøjagtige placering undgås behovet for omfattende tilpasning på etagerne. Samtidig sikrer variable skaktgrube- og tophøjdemål let tilpasning og hurtig montering.
Schindler 3000 Plus er som standard udstyret med vores innovative regenerative drevteknologi, der reducerer energiforbruget ved kørsel med op til 30 % sammenlignet med konventionel teknologi.
Forbedring af energieffektiviteten er afgørende for at reducere miljøpåvirkningen fra elevatorer og de bygninger, de betjener. Regenerativ strøm, LED-belysning og standby-tilstand under parkering er miljøvenlige standardegenskaber for alle Schindler 3000 Plus-elevatorer. Dette gør det muligt at opnå den højeste energieffektivitetsklassificering i henhold til ISO 25745-2*.
*Klassificeringen refererer altid til en specifik kundekonfiguration. Brugsmønster, belastningskapacitet, kundespecifikke tilvalg og forhold på installationsstedet har betydning for den endelige klassificering.
Egenskaber | Detaljer |
---|---|
Kapacitet | 320 - 1350 kg |
Kørselshøjde | Op til 70 m |
Stop | Maks. 24 stop |
Hastighed | 1,0 - 1,6 m/s |
Drevsystem | Med eller uden maskinrum, miljøvenlig regenerativ drevteknologi, frekvensstyret |
Gruppestørrelse | Op til 6 kabiner |
Indgange | En eller to sider |
Kabinens indre | 3 komplette indretningsserier, friske vægfarver og et bredt udvalg af elementer samt en nøgen kabine som tilvalg |
Schindler 3000 Plus's arkitektoniske fleksibilitet med hensyn til dimensionering af kabine, døre og skakter er i særklasse. Mindre plads optaget af komponenter betyder mere anvendelig plads og større komfort for dine passagerer.
Hoveddrevet, alt træk- og styreudstyr sidder i skakten, så der bliver ekstra plads til andre formål. Samtidigt bliver det lettere at udvide elevatorens adgang til øverste etage takket det mindre behov for udstyr i tophøjden.
Systemet er udtænkt, så der kræves et minimum af tophøjde og det dermed kan indpasses i skaktens eksisterende tophøjde.
Med en mindre motor og trækskive sparer vores STM (ophængnings- og drivmidler) energi og plads i skakten.
Schindler 3000 Plus-betjeningspanelet er integreret i etagedørens karm for enkel installation og adgang for vedligeholdelse. Som tilvalg kan styringen installeres på en anden etage, et andet sted nær skakten eller i det tidligere maskinrum.
Vi kan tilpasse kabinens bredde og dybde for dig i spring på 10 mm. Schindler 3000 Plus's kabinebredde ligger mellem 760 mm og 1600 mm, med en kabinedybde mellem 900 mm og 2400 mm, og kabinehøjde helt op til 2400 mm, i trin på 100 mm. Og dørene placeres millimeternøjagtigt.
Schindler 3000 Plus kræver minimal grubedybde, så den passer nemt i den eksisterende skaktgrube.
Få et nyt, rent udseende med denne robuste designserie, og opnå mere komfort i din kabine. Friske farver, slidstærkt tilbehør og muligheden for fem forskellige gulve gør Navona til et fremragende valg til anvendelser i boligkomplekser. Rustfrit stål er også en mulighed til bag- og sidevægge.
Et nutidigt look. Vælg mellem varme og kolde farver, eller kombinér for at forstærke kontraster og få mere dybde. Times Square tilføjer karakteristiske træk til enhver offentlig eller kommerciel bygning eller boligblok.
En fornemmelse af klasse. Træ- og teksturlaminater eller malede glasvægge, der giver et fyldigt og moderne udtryk. Eller gå efter luksusfølelsen med dekorativt glas eller rustfrit stål i syv forskellige finishes. Matchende belysning fuldender Park Avenues elegance.
Vores Linea 100 er i funktionelt design i rustfrit stål. Det indbyggede hvide glasdisplay leveres med en stor, letlæselig, rød LED-etageindikator udført i punktmatrix. Trykknapperne lyser klart rødt, når et etagekald registreres.
Bekvemmeligheden ved vores typiske brugergrænseflade, men her i en touch-version. Det stilrene design er i modstandsdygtigt glas med lys, der signalerer alle funktioner, og punktmatrix-displays med store, letlæselige røde LED'er.
En eksklusiv brugergrænseflade, der forbedrer din elevators udseende med et intuitivt, effektivt design. Displayet er i sort glas, med knapper placeret på elegant sort rustfrit stål, eller hvidt glasdisplay med en farvefinish som typisk rustfrit stål.
Vi fører en bred portefølje af specialelementer til passagerer med nedsat mobilitet. Dette inkluderer store, let genkendelige trykknapper med hævede symboler (EN:81-70-standarden) og blindskrift til hjælp for svagtseende og ældre personer.
Spejle øger følelsen af rum, dybde og komfort i elevatorer. Schindler 3000-elevatorer kan udstyres med et spejl af sikkerhedsglas i fuld højde eller halv højde på kabinens sider eller bagvæg.
Håndlister giver en fornemmelse af sikkerhed. Vi har designet vores håndlister i rustfrit stål til at gå i ét med kabinens interiør, former og teksturer. De kan monteres på side- og bagvægge. De fås i buede, lige, lige med buede ender og drejede former.
Måden, hvorpå dit elevatordesign bliver en del af din bygning, kan forbedre dine lejeres respons på bygningens samlede udtryk. Vi kan levere et komplet udvalg af farver, så du kan gennemføre din bygnings fulde designpotentiale.
Vores fenderliste, der er designet til at beskytte din elevatorkabines vægge og forlænge deres elegante udseende, fås i forskellige højder og i rustfrit stål, PVC eller træ.
Vores elevatorer bruger state of the art-teknologier fra planlægning til drift. Brug vores værktøjer, løsninger og seneste innovationer, der øger anlæggets pålidelighed, oppetid, sikkerhed og giver en helt ny passageroplevelse.
Vores nye INEX-metode (Installation Excellence) reducerer byggeforberedelse og ressourcer og forbedrer samtidigt sikkerheden og effektiviteten på installationsstedet.
Alle vores nye elevatorer kan fuldt ud drage fordel af Schindler Ahead – vores digitale portefølje til intelligente elevatorer. Denne intelligente enhed, designet efter principperne for IoT (tingenes internet) og maskinlæring, analyserer cloudbaserede data for at opnå forbedret oppetid, viden og bekvemmelighed.
Digital opkobling giver mulighed for bedre vedligeholdelse og forvaltning, hvilket igen er medvirkende til større komfort for passagererne. Med Schindler Ahead sørger vi for, at du med ro i sindet kan nyde den digitale tidsalders fordele.
Informere, engagere, underholde. Vis dine passagerer engagerende multimedieindhold, og generér nye indtægtsstrømme med reklamer. Gør din elevator til et infotainment-anlæg med Ahead SmartMirror, eller gør bruger/elevator-interaktionen til en unik visuel oplevelse med interaktive elementer i Linea 800 SmartTouch.
Udforsk vores løsninger, der hjælper med at holde elevatorer hygiejniske og sikre.
Vores digitale medietjenester gør dine elevatorer til kommunikationsplatforme og åbner for nye kanaler for annoncering og reklamer.
PORT-teknologien revolutionerer den videnskab, det er at optimere trafikstrømme gennem en bygning, og byder samtidigt på personlig service og adgangsstyring.